Aprilsnar

Den første dag i april er traditionelt den dag i året, hvor man morer sig med at narre andre og gøre dem til en aprilsnar. Skikken stammer oprindeligt fra Frankrig, der overgik fra den julianske til den gregorianske kalender i 1582, og bredte sig siden til Tyskland og England.

 I Danmark har vi tradition for, at nyhedsmedierne også laver aprilsnar med artikler eller indslag om EU-forbud mod vandreklitter, levende ællinger i chokoladeæg og meget andet.

Medierne fortalte i 2012, at vandreklitten Råbjerg Mile ikke måtte flytte sig efter påbud fra EU.

Medierne fortalte i 2012, at vandreklitten Råbjerg Mile ikke måtte flytte sig efter påbud fra EU.

Posted in Uncategorized | Tagged | Comments Off

Helligtrekongersaften

Helligtrekongersdag markerer slutningen på julen.

Helligtrekongersdag markerer slutningen på julen.

Helligtrekongersaften er 5. januar, altså dagen før helligtrekongersdag. Helligtrekonger markerer slutningen på de traditionelle tolv juledage.

I bibelen nævnes hverken konger eller et specifikt antal, men det er senere digtet til, at der var tre konger eller vise mænd. Ifølge middelalderlig tradition hedder de tre vise mænd Caspar, Melchior og Balthazar.

Tidligere var det almindeligt at brænde tre særligt kraftige julelys. Når de var brændt ned, var julen slut. Juletræ og julepynt bør være taget ned, når man når til Helligtrekongersdag.

Posted in Højtider | Tagged , | Leave a comment

Grundlovsdag

Dannebrog bruges flittigt på grundlovsdag.

Dannebrog bruges flittigt på grundlovsdag.

På grundlovsdag fejres indførelsen af den første danske grundlov 5. juni 1948. Oprindeligt blev der holdt tværpolitiske stævner med efterfølgende bal på denne dag, men nu om dage bruges grundlovsdag som oftest til partipolitiske arrangementer, hvor kendte og mindre kendte politikere holder grundlovstale.

Grundlovsdag er det nærmeste Danmark kommer en nationaldag. Fra 1891 til 1975 havde lønmodtagere ret til en halv fridag, men i dag skal det aftales i en overenskomst eller lokal aftale med arbejdsgiveren.

Posted in Højtider | Tagged , | Leave a comment

Fars dag

Fars dag kom til Danmark i 1935.

Fars dag kom til Danmark i 1935.

Ligesom mors dag stammer fars dag fra USA. Sonora Dodd fik idéen til en fars dag efter at have lyttet til en prædiken om mors dag. Hun ville holde dagen på sin egen fars fødselsdag, den 5. juni, men af forskellige årsager endte det med at være fars dag i USA den tredje søndag i juni.

I Danmark fejrer vi fars dag på Grundlovsdag, altså 5. juni. I 1949 forsøgte en komité af nordiske handelsmænd at flytte datoen til 2. søndag i november, som er nøjagtigt seks måneder efter mors dag. Det slog aldrig an i Danmark, så dagen flyttede hurtigt tilbage til 5. juni, men i de andre nordiske lande fejres fars dag i november.

Posted in Højtider, Kærlighed | Tagged | Leave a comment

Mors dag

Der er tradition for at give blomster på Mors dag.

Der er tradition for at give blomster på Mors dag.

Mange tror, at mors dag er opfundet af blomsterhandlerne, men det er ikke korrekt. Traditionen stammer fra USA, hvor forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe indstiftede dagen for at ære sin egen mor. Senere blev dagen afholdt til ære for alle mødre, og siden 1914 har dagen været en officiel helligdag i USA.

Mors dag kom til Danmark i 1929 og fejres altid den anden søndag i maj. I mange andre lande fejres mors dag også, men ofte på andre datoer. I England holdes der f.eks. mors dag den fjerde søndag i fasten.

Posted in Højtider, Kærlighed | Tagged , | Leave a comment

Snobrød

Snobrød bages bedst i gløderne fra et bål, f.eks. et Sankt Hans-bål. Denne opskrift er baseret på otte personer.

Snobrød er en hyggelig afslutning på Sankt Hans aften.

Snobrød er en hyggelig afslutning på Sankt Hans aften.

Ingredienser

  • 1 kg. hvedemel
  • 6 dl. sødmælk
  • 100 gr. gær
  • 2 tsk. salt

Opløs gæren i den lunede mælk, og tilsæt mel. Ælt dejen, og stil den til hævning et lunt sted i 40-60 minutter.

Del dejen i passende stykker. Hvert stykke formes til en aflang pølse, som snos omkring en ren bambuspind. Husk at dække spidsen af pinden med dej, så pinden ikke brænder. Dejen holdes over gløderne i bålet, indtil den er gyldenbrun og kan drejes rundt på pinden uden modstand.

Posted in Højtider, Opskrifter | Tagged , | Leave a comment

Midsommervisen

Det er normalt de tre første vers, af “Midsommervisen”, der anvendes til bålfester.

Tekst: Holger Drachmann
Melodi P. E. Lange-Müller (eller Shubidua)

Vi elsker vor land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl,
over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans,
bli’r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter,
så varme så glade.

Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler,
da går ungdom til dans
på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet,
der frit over engen sig tumler.

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
under mark over strand,
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde
hver by har sin heks, og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli’r tvivlende kolde.

Posted in Højtider | Tagged , | Leave a comment

Sankt Hans

Sankt Hans er det danske navn for Johannes Døberen, og hans fødselsdag var angiveligt 24. juni. Aftenen før fejres begivenheden med bål. Det er en gammel tradition at tænde bål på de tidspunkter, hvor man troede, at hekse og andre farlige væsener var mest aktive.

Sankt Hans

Sankt Hans bålet er i familie med de bål, man tændte på Valborgsaften.

Ilden skulle tændes med “vild ild” for at skræmme heksene, der var på vej til Bloksbjerg. Vild ild opstod, når man på spejdermaner gned to stykker træ mod hinanden. Og så var det jo hyggeligt at mødes omkring et bål.

I dag fejres Sankt Hans mest i de nordiske og baltiske lande. I Danmark holdes der som regel en båltale, synges sange (naturligvis Midsommervisen) og ristes pølser og snobrød over gløderne.

Det er en forholdsvis moderne tradition at brænde en dukke, der ligner en heks. Kombinationen af at afbrænde en heks og synge Midsommervisen er første gang beskrevet ved en midsommerfest på Jelling Seminarium omkring år 1900.

Posted in Højtider | Tagged , | Leave a comment

Valborgsaften

Valborgsaften

Valborgsbålet skulle tændes med "vild ild" - altså ved at gnide to stykker træ mod hinanden.

1. maj er Valborgsdag, og aftenen før er Valborgsaften. Tidligere tændte man bål og holdt sig vågen for ikke at blive overlistet og angrebet af de underjordiske magter. Det var alt for uhyggeligt at være derhjemme på Valborgsaften, så man mødtes ved bålene, som havde helbredende virkning. Nogle steder rejste man også en majstang eller løb gennem markerne med ild som en slags forebyggelse mod sygdomme, hekse, trolde og drager.

I dag fejres Valborgsaften kun meget få steder i Danmark, men nogle steder i udlandet fejres aftenen stadig med udklædninger og uhygge, f.eks. i Estland.

Posted in Højtider | Tagged , | Leave a comment

Varme bededagshveder

Dagen før Store Bededag er der tradition for at gå tur på voldene og spise varme hveder. Store Bededag var også tidligere en arbejdsfri helligdag, så når kirkeklokkerne lød, skulle alle holde fri. Det gjaldt også bagerne, som dagen før Store Bededag bagte hvedetvebakker, som folk så selv kunne opvarme næste dag.

Her finder du opskriften på lækre hveder, som du selv kan bage aftenen før Store Bededag – og alle andre dage for den sags skyld.

Det kræver koncentration at bage.

Det kræver koncentration at bage.

Ingredienser

  • 50 g smør
  • 2½ dl. vand
  • 50 g gær
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 550 g hvedemel

Smelt smørret og rør sammen med vand og gær. Tilsæt æg, sukker, salt og det meste af melet og bland det godt. Ælt resten af melet i, men sørg for, at dejen ikke bliver for fast. Ælt dejen blank, og lad den hæve tildækket i skålen cirka en time.

Ælt dejen let igennem, og del den i 12 stykker. Tril dem til boller, og læg dem ret tæt sammen i en smurt bradepande. For at hvederne skal blive luftige, skal de hæve over damp. Sæt bradepanden med hvederne over en gryde med næsten kogende vand, og lad dem efterhæve tildækket i et kvarter.

Bag hvederne 15-20 minutter ved 200 grader. Afkøl hvederne på en bagerist, og bræk dem fra hinanden. Flæk hvederne, og rist dem gyldne i ovnen ved 225 grader.

Posted in Opskrifter | Tagged , , , | Leave a comment